Posts Tagged ‘Bystævne’
Husk bystævne i Jersie Torsdag d. 2. februar kl. 18.30
Jersie Landsbylaug afholder Bystævne Torsdag den 2. februar 2012 kl. 18.30 i Jersie Forsamlingshus
Dagsorden ifølge vedtægterne
1. Valg af dirigent
2. Oldermanden aflægger beretning
3. Skatmesteren aflægger regnskab
4. Indkomne forslag
5. Fastsættelse af kontigent
6. Valg af Bylaug
7. Valg af suppleanter
8. Valg af revisor
9. Eventuelt
Under punkt 6. valg af Bylaug er følgende laugsmedlemmer på valg:
Bente Larsen
Jan Lund
Thomas Sauer
Hillevi Helbo
Ifølge § 11. Forslag, der ønskes behandlet på Bystævnet, skal afleveres til et medlem af bylauget, senest 7 dage inden Bystævnet.
Inden Bystævnet er der hyggelig middag
Kl. 18.30 m. GULE ÆRTER og PANDEKAGER
Pris kun kr. 50,- pr. person
Husk tilmelding til middagen på tlf. 5616 0001, niels@nkn.nu eller 5616 9332 hos Johnnie senest torsdag den 27. Januar 2012
Drikkevarer købes i baren.
Kl. 19.30 starter Bystævnet
Dagsorden ifølge vedtægterne. Bystævnet (generalforsamlingen) er Langsbylaugets højeste myndighed, det er her, du skal give din meninger til kende og være medbestemmende om Jersie Landsbylaugs fremtid.
Går du/I rundt med nogle ønsker eller ideer, så mød op og lad os høre dine forslag.
Efter middagen og bystævnet er der:
BANKO SPIL
Gevinst på rækken og hele pladen +
side gevinster. 10 kr. pr. plade
Evt. overskud går ubeskåret til afholdelse af arrangementer i Jersie Landsbylaug.
Referat fra Jersie Landsbylaugs bystævne 2011
Hermed referat, regnskab og Oldermandens beretning fra årets bystævne.
Referat af Bystævne 3. feb. 2011
Oldermandens beretning 2010
Regnskab 2010
Oldermandens beretning 2009
Som nyvalgt til Jersie landsbylaug, nærmest in absentia, da jeg ikke selv deltog i sidste års Bystævne, var det en hver mands drøm eller mareridt at blive valgt til Oldermand i et laug med 6 kvinder, de har nu været søde, arbejdsomme og omgængelige.
Vi har prøvet at organisere opgaverne, så alle laugsmedlemmer har ansvaret for et eller flere arrangementer i løbet af året, dette betyder ikke at de skal lave alt arbejdet, men da vi jo alle kommer fra forskellige basisgrupper i landsbyen, giver det mulighed for lidt arbejdsfordeling, så det ikke er Tordenskjolds soldater igen.
Vi har haft meget god hjælp året igennem og det er vi selvfølgelig meget glade for, men vi kan selvfølgelig altid bruge flere hænder, og vi tager ikke hele armen, hvis I rækker en lillefinger.
Vi har følgende faste arrangementer året rundt:
Bystævnet :
Fastelavn:
Pinsemorgen
Petanque:
Cirkusrevy:
Skt. Hans:
Sommerfest + Knutzen Cup:
Juletæstænding:
Juletræsfest:
Landsbybladet:
Legepladsudvalg:
Hjemmeside
Alle arrangementer er afholdt med mere eller mindre succes, dog mest succes, jeg syntes ikke der er meget grund til at gennemgå disse i detaljer, men I er velkomne til at stille spørgsmål.
Legepladsudvalget: Her har Christina haft møde med en proff udbyder hvor vi har fået et tilbud, men der er mange ubekendte, så som sponsorer, forsikringer etc.
Hjemmeside: Jan Lund og jeg arbejder på en ny hjemmeside www.jersieby.dk i stedet for www.jersie-landsby.dk, der er en glimrende info side, men den er ejet af Pernille Wahl og vi vil gerne selv styre hjemmesiden.
Begivenheder i årets løb:
Det store samtale emne i 2008/09 var Mastesagen, der jo sluttede til manges tilfredshed, men sikkert også utilfreds stillende for andre, der kommer sandsynligvis nu en ny lov, der giver mange flere master, for at fremme informationssamfundet.
Jersie Vandværk er nu lukket og vi drikker nu Solrød vand blandet med Jersie Vand, boringer i Jersie giver stadig vand.
Vælgermøde: omkring 100 mødte op til det traditionsrige vælgermøde i Jersie Forsamlingshus, mødet var arrangeret af de 6 Landsbylaug i Kommunen, alle lister stillede med deres topkandidat og det blev et informativt og hyggeligt valgmøde.
Vi har fået 5000 kr. i tilskud fra kommunen til et nyt havebord til Majengen/petanquebanen.
Kommunen har repareret de fleste af vores store huller i vejene og der er forhåbninger om ny belægning her i 2010, men der er ingen garanti.
Håber dette giver et lille resume´ af Laugets aktiviteter i 2009
/NKN
Referat fra Jersie Landsbylaugs bystævne d. 2. februar 2010
-
Flemming Deichmann blev vagt som dirigent.
-
Oldermanden aflagde beretning for året der gik, (kommer senere her på siden), beretningen blev enstemmigt godkendt af Bystævnet.
-
Charlotte gennemgik regnskabet i Skatmester Marlenes fravær, regnskabet udviste et underskud på kr. 10.611,34, dette blev enstemmigt godkendt af Bystævnet.
-
Der var 3 indkomne forslag , der blev overført til eventuelt, da de ikke var til afstemning.
-
Da regnskabet udviste underskud, foreslog Hanne Göth at kontingentet fra 2011 fastsættes til kr. 150,- mod de tidligere års kr. 100,-.
-
Hillevi Helbo og Bente Larsen blev genvalgt med akklamation, Jan Lund Christensen og Thomas Sauer blev nyvalgt for 2 år. Lauget konstituerer sig på et Laugsmøde tirsdag den 9 februar.
-
Der var ikke valg af suppleanter i år, James Sørensen og Flemming Deichmann sidder endnu et år.
-
Jørgen Olsen sidder et år mere.
-
Der var indsendt 3 skriftlige forslag til debat under eventuelt:
Solvejg Assaad: flere Irske aftener om året, dette er ikke Bylaugets anliggende, men Nikolaj Andersen fra Jersie Folkband kunne berette at orkesteret ikke vil optræde mere end 1 gang om året.
Solvejg Assaad: Orientering om nedlæggelse af Linie 246
Allan Petersen: Protestgruppe vedr. Nedlæggelse af Linie 246.
Linie 246 spørgsmålet blev gennemgået samlet, Niels kunne berette at 246 bliver nedlagt i Køge Kommune, og Solrød Kommune skal behandle sagen på Byrådsmødet enten i februar eller marts, det blev enstemmigt vedtaget at Bylauget går i dialog med Kommunen, Niels skriver et brev.
Jørgen Olsen: Forslag om at møde op på Solrød Vandværks generalforsamling i marts/april og stemme Arne Bondesen ind. Når vi kender generalforsamlings datoen, annonceres dette i april nummeret af Jersie Landsbyblad, er det for sendt laver vi en nød plan og samler folk nok til at vælge Arne eller flere ind.
Steen Fabian spurgte hvad Kommunen vil gøre ved den stigende kriminalitet i området, det er vel ikke en Kommune opgave, men Lauget prøver at finde ud af mulighederne for operation mærkning og Nabo overvågning. Det blev foreslået at flere private fik opsat elektronisk alarm med eller uden tilslutning til alarmcentral., da det tilsyneladende har en præventiv virkning. Vi kommer med noget om emnet i vores april nummer.
Dirigenten takkede for god ro og orden og afsluttede mødet, vi gik derefter over til bankospil.
3 februar 2010NKN
Bystævne i Jersie Landsbylaug
Tirsdag den 2. februar 2010 kl. 18.30 afholdes bystævne i Jersie Forsamlingshus.
Bystævnet er Landsbylaugets generalforsamling, hvor du som beboer i Jersie Landsby har mulighed for at få indflydelse på aktiviteterne i Jersie Landsby. Husk at betale dit kontingent, inden bystævnet. Der vil også være mulighed for at betale kontingent på bystævnet.
Dagsorden ifølge vedtægterne
1. Valg af dirigent
2. Oldermanden aflægger beretning
3. Skatmesteren aflægger regnskab
4. Indkomne forslag
5. Fastsættelse af kontigent
6. Valg af Bylaug
7. Valg af revisor
8. Eventuelt
Under punkt 6. valg af Bylaug er følgende laugs medlemmer på valg:
Charlotte Jørgensen (ikke genvalg)
Hillevi Helbo
Bente Larsen
Beathe Olsen (ikke genvalg)
Ifølge § 11. Foreslag, der ønskes behandlet på Bystævnet, skal afleveres til et medlem af bylauget, senest 7 dage inden Bystævnet.
Men inden bystævnet er der hyggelig middag
Kl. 18.30 GULE ÆRTER og PANDEKAGER
Pris kun kr. 50,- pr. person
Husk tilmelding til midddagen senest torsdag den 28. januar på tlf. 56 16 00 01 eller 56 16 93 32 .
Drikkevarer købes i baren hos Johnni
Kl. 19.30 starter Bystævnet
Dagsorden ifølge vedtægterne, Bystævnet (generalforsamlingen) er Langsbylaugets højeste myndighed, det er her, du skal give din meninger til kende og være medbestemmende om Jersie Landsbylaugs fremtid.
Går I rundt med nogle ønsker eller ideer, så mød op og lad os høre dine forslag.
Efter middagen og Bystævnet er der:
BANKOSPIL
Gevinst på rækken og hele pladen + sidegevinster.
10 kr. pr. plade
I pausen er der et lille lotteri.
Evt. overskud går ubeskåret til afholdelse af arrangementer i Jersie Landsbylaug.
