Jersieby.dk

Om livet og aktiviteterne i Jersie Landsby

Jersie Landsby

2. uddrag af Ruth Eriksen´s fortælling om sit liv i Jersie

Vi gik kun i skole hver anden dag og så blev jeg barnepige ude hos lærerinde Schou. Hun havde to børn, en dreng og en pige. Dem passede jeg og det fik jeg
en krone for om ugen og de kom i en sparebøsse. Min mor var syerske og for hende bragte jeg tøj ud. Det fik jeg fem eller ti øre
for og de penge blev skam ikke brugt. Næh, de blev brugt til tøj til mig selv. Så jeg har faktisk klædt mig selv fra jeg var nl år, næsten. Men engang var jeg så stolt, for der var også blevet til en jakke til min søster ud af det tøj, som var købt til mig.

Jeg kom op i de større klasser og gik for resten også i søndagsskole hver anden søndag. Det var hos vor gamle præstefrue Blauenfeldt samt en ældre dame,
Stine, og det var meget hyggeligt. Jeg mødte op hver eneste gang og der fik vi
sådan nogle søndagsskoleblade. De blev indbundet, men der var ikke så mange af børnene, der havde dem alle sammen. Det havde jeg og jeg er ked af, at jeg ikke har dem i dag. Men jeg har jo også haft børn, der har fået lov at læse i dem.

Så var der lærer Schou. Han lavede sådan en sparekasse. Det var en kasse med huller i og så var der vores nummer på. Jeg fik en krone af min far til at putte i hver uge og det skulle være til min konfirmation, så det var ikke direkte til mig. Jeg brugte aldrig penge til slik, selvom vi kunne købe et kræmmerhus for to øre, jeg brugte dem ikke.

Jeg sad altid sammen med Tove Steffensen. Vi var skrappe til at regne, begge to. Så ville lærer Schou, at vi skulle lægge en lang række tal sammen. Det var en beregning om de penge der var i sparekassen og så kom Tove og jeg ikke til det
samme facit og jeg fik én på siden af hovedet. Så måtte vi regne det ud en gang til og se, denne gang fik vi samme resultat; det resultat jeg havde regnet ud første gang. Men jeg fik alligevel ingen undskyldning. Dengang gik man ikke hjem og sladrede. Men han kunne ikke lide min far,det var måske derfor.

Hvor boede Iærerparret Schou? De boede på skolen. Der var en lejlighed og værelser ovenpå. Hele den ende op mod byen var jo lejlighed. Også mine børn har gået i skole hos fru Schou og lærer Schou. Jamen de boede da ude ved stranden! Nej, det var først senere og kun fru Schou! Hun købte grund ude ved stranden. Han døde jo. Dengang var der også gudstjeneste klokken to om søndagen og han var oppe at sove til middag og så kom han ikke ned.

Vi kunne også godt finde på at lave noget sjov. På Møllebakken 3, var der en slagter, og deres datter, en pige der hed Inger, var et år ældre end mig og hun var altid ude på numre. Hun havde en ged og hun havde en Lakritolæske og de her geder, de laver altså de her små lidt aflange perler. Dem kom hun så i den her æske og vi gik over i smedjen.

Der lå en smedje lige på hjørnet af Åsvej og Yderholmsvej. Der var næsten altid bønderkarle og gårdmands sønnerne der, som skulle have skoet heste. Vi gik derover og Inger gav æsken til en af gårdmands sønnerne. Han tog én af dem ud af æsken og bed den over og så var vi jo væk.

lnger fandt også på, at vi skulle lave en pakke og så skulle vi lægge den ude på vejen. og Inger pakkede en pakke med jord og kom et langt bånd i.
Så lå vi i grøften, hvor der var højt græs, og pakken lå ude på vejen. Så kom drejeren fra Skensved. Han hjalp somme tider min far med et eller andet. Han
bukkede sig ned for at tage pakken, men i det samme hev lnger i den og så løb vi ellers. Så råbte han til mig: “Jeg kender godt dig, jeg siger det til din farmor”. Men min farmor havde opdaget det, så da jeg kom ind, blev jeg skældt ud.

Samme Inger havde også fået fat i en cigaret og den skulle vi prøve at ryge. Vi rendte oppe ved Forsamlingshuset, der var jo fred og ro. Jeg skulle da også prøve at smage den og bagefter turde jeg ikke gå hjem. Jeg havde jo hørt at de voksne kunne lugte, at man havde røget. Men så havde jeg til gengæld også hørt, at man bare skulle ånde op af en hvidkalket væg, så gik lugten væk. Så det gjorde jeg, godt og grundigt, og jeg kom også ind derhjemme og der var ikke nogen der sagde noget. Min far røg jo, så han kunne velsagtens ikke lugte noget.

Ruth Eriksens mangeårige hjem på Yderholmvej i Jersie.

Lærer Schou formidlede også, at byens drenge gik ud og samlede ind til fastelavn. De gik med en stor kurv med hø eller halm i og så fik de æg rundt omkring. Det har sikkert også været anstrengende for drengene. De gik i hele Jersie by og helt ud på gårdene, på markerne og helt ud til stranden, til de par stykker der boede derude og tilbage til Jersie igen. Så var der lidt sjov om aftenen med, at vi bed til bolle og andet forskelligt, men så syntes lærer Schou, at vi skulle have karneval og det lavede vi så midt i ugen. Da var jeg altid klædt ud. Men jeg havde jo også min mor, der var syerske, så det kostede os ikke noget. Oppe på vores loft stod der tre store kister, så der var altid noget i dem, man kunne bruge.

En gruppe fastelavnsudklædte børn i Jersie har taget opstilling omkring den store kurv, som de brugte til at samle æg i til fastelavn. foto Køge museum.

Fortsættelse følger…

Kilde: Solrød Lokalhistoriske Forening, medlemsblad.