Jersieby.dk

Om livet og aktiviteterne i Jersie Landsby

Jersie Landsby

Archive for the ‘Ikke kategoriseret’ Category

Jersie Petanque Åben – Søndag 9. Juni

Hvem løber af med pokalen i år?

Jersie Landsbylaug inviterer til den femtende udgave af den traditionsrige petanqueturnering, der afvikles på petanquebanerne midt i Jersie landsby og spilles som trippel.

Den eftertragtede pokal har nu i to år været passet og udstillet hos Flemming Deichmann, som i 2017 vandt den sammen med Niels Rosenfeldt og Mogens Göth.

Tider:

09:45 – Indskrivning
10:00 – Turneringen starter

Regler og deltagergebyr

  • Deltagegebyret på kr. 90 pr. hold (kr. 30 pr. spiller), der betales ved indskrivning.
  • Der spilles efter Dansk Petanque Forbunds regler med afvigelserne i punkt 6 og 7.
  • Der spilles i hold med tre spillere, som hver må benytte sig af to kugler.
  • Indledende runder spilles til 11 points, medens finalerunderne spilles til 13 points.
  • Ved udkast af ”gris”, skal denne være forbi midten (hvor pointstanderen er placeret).
  • Rammer ”grisen” banderne, er der omspil, uanset tilbageværende kugler.

Forplejning

Hvert deltagerhold vil få udleveret tre kuponer til betaling for kaffe, øl eller vand, samt tre kuponer til betaling for et stykke kage eller en sandwich, som vil kunne købes under hele turneringen.

Udover alm. vand må drikkevarer ikke medtages ved banerne.

Tilmelding skal ske til undertegnede inden lørdag den 1. juni.

Såfremt man ikke selv kan mønstre et hold, men har lyst at deltage, prøver vi at sammensætte hold af andre interesserede.

Tilmelding skal ske til Mogens Göth, Søndre Byvej 17, Jersie

Mail: Goth@it.dk, tlf: 5616 9594 / 4055 9594

You are currently browsing the archives for the Ikke kategoriseret category.