Oldermandens beretning 2009
Som nyvalgt til Jersie landsbylaug, nærmest in absentia, da jeg ikke selv deltog i sidste års Bystævne, var det en hver mands drøm eller mareridt at blive valgt til Oldermand i et laug med 6 kvinder, de har nu været søde, arbejdsomme og omgængelige.
Vi har prøvet at organisere opgaverne, så alle laugsmedlemmer har ansvaret for et eller flere arrangementer i løbet af året, dette betyder ikke at de skal lave alt arbejdet, men da vi jo alle kommer fra forskellige basisgrupper i landsbyen, giver det mulighed for lidt arbejdsfordeling, så det ikke er Tordenskjolds soldater igen.
Vi har haft meget god hjælp året igennem og det er vi selvfølgelig meget glade for, men vi kan selvfølgelig altid bruge flere hænder, og vi tager ikke hele armen, hvis I rækker en lillefinger.
Vi har følgende faste arrangementer året rundt:
Bystævnet :
Fastelavn:
Pinsemorgen
Petanque:
Cirkusrevy:
Skt. Hans:
Sommerfest + Knutzen Cup:
Juletæstænding:
Juletræsfest:
Landsbybladet:
Legepladsudvalg:
Hjemmeside
Alle arrangementer er afholdt med mere eller mindre succes, dog mest succes, jeg syntes ikke der er meget grund til at gennemgå disse i detaljer, men I er velkomne til at stille spørgsmål.
Legepladsudvalget: Her har Christina haft møde med en proff udbyder hvor vi har fået et tilbud, men der er mange ubekendte, så som sponsorer, forsikringer etc.
Hjemmeside: Jan Lund og jeg arbejder på en ny hjemmeside www.jersieby.dk i stedet for www.jersie-landsby.dk, der er en glimrende info side, men den er ejet af Pernille Wahl og vi vil gerne selv styre hjemmesiden.
Begivenheder i årets løb:
Det store samtale emne i 2008/09 var Mastesagen, der jo sluttede til manges tilfredshed, men sikkert også utilfreds stillende for andre, der kommer sandsynligvis nu en ny lov, der giver mange flere master, for at fremme informationssamfundet.
Jersie Vandværk er nu lukket og vi drikker nu Solrød vand blandet med Jersie Vand, boringer i Jersie giver stadig vand.
Vælgermøde: omkring 100 mødte op til det traditionsrige vælgermøde i Jersie Forsamlingshus, mødet var arrangeret af de 6 Landsbylaug i Kommunen, alle lister stillede med deres topkandidat og det blev et informativt og hyggeligt valgmøde.
Vi har fået 5000 kr. i tilskud fra kommunen til et nyt havebord til Majengen/petanquebanen.
Kommunen har repareret de fleste af vores store huller i vejene og der er forhåbninger om ny belægning her i 2010, men der er ingen garanti.
Håber dette giver et lille resume´ af Laugets aktiviteter i 2009
/NKN
Tags: Aktiviteter, Bystævne, Jersie, Landsbylaug
This entry was posted on torsdag, februar 11th, 2010 at 22:03 and is filed under Ikke kategoriseret. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.You can leave a response, or trackback from your own site.

